Telefon: +45 4386 0300

Vi søger en Salgsingeniør på Fyn/Jylland

28 september 2018

Vi søger en Salgsingeniør på Fyn/Jylland

Teknisk projekt- og løsningssalg

Med reference til direktøren indgår du i salgsteamet på 3 eksterne konsulenter og 4 interne sælgere samt beregnere. Du får ansvaret for industrisegmentet i Jylland og på Fyn, der bl.a. består af den kemiske industri, procesindustrien, overfladebehandling, skibsværfter, energisektoren, biogas, vindmølleindustrien, offshore, OEM, maskinbyggere m.fl.

En væsentlig del af salget er projektorienteret og du skal med støtte fra baglandet kunne rådgive kunderne om såvel større systemløsninger som enkeltkomponenter. Dine hovedprodukter er inden for komplette rørsystemer, slanger, koblinger, fittings, ventiler, betonbeskyttelsesliner og instrumentering.

Forskrivningssalg gennem rådgivende ingeniører vil være en naturlig del af din målrettede salgsindsats.

Efter grundig introduktion til produkterne, planlægger og gennemfører du selvstændigt dine salgsaktiviteter. Ca. halvdelen af din tid videreudvikler og servicerer du eksisterende kunder og den anden halvdel går med at opsøge nye projekter og kunder. Du forventes at være ude hos kunder ca. 3 dage om ugen. Kontortiden går med planlægning, opfølgning, rådgivning og udarbejdelse af tilbud.

GPA Flowsystem har hovedkontor i Glostrup og det jyske salgskontor bliver ved årsskiftet flyttet fra Randers til et spændende miljø hos Navitas på Århus havn.

Disciplineret og udadvendt

Du har erfaring med professionelt B2B salg til industrien af ventiler, instrumentering, el-tekniske komponenter eller andre tekniske produkter. Du har enten allerede succes som ekstern sælger, eller du har lysten og evnerne til at skifte jobbet som intern sælger ud med et mere udadvendt og opsøgende job.

Du skal have en god teknisk forståelse og have lyst til såvel den produkt- og løsningsorienterede som den kommercielle og forretningsmæssige dialog med kunderne.

Som person er du handlingsorienteret og udadvendt. Du trives i en alsidig hverdag med en stor kontaktflade. Du er fokuseret på at levere resultater og du er en udpræget holdspiller, der ved, at det er sammen med dine kollegaer, at de bedste resultater nås. Der lægges stor vægt på, at du har en struktureret og disciplineret arbejdsstil hvor kvalitet er en selvfølge.

Der vil også være internationale kontakter til leverandører som bl.a. kan hjælpe dig med tekniske spørgsmål ligesom du deltager på messer i udlandet. Du skal derfor kunne begå dig på engelsk.

Du tilbydes

Ved at vælge GPA Flowsystem A/S som din nye arbejdsgiver får du ansættelse i en solid og tryg virksomhed, hvor tillid og respekt er i højsædet. Der arbejdes med langsigtede mål og der lægges vægt på åbenhed og ”frihed under ansvar”. Du vil opleve trygheden fra den store virksomhed med den lille virksomheds fleksibilitet og mulighed for selv at påvirke din hverdag.

Du får en grundig introduktion, løbende kurser, deltagelse på messer, et stærkt bagland af dygtige kollegaer og en konkurrencedygtig produktportefølje fra førende europæiske producenter.

Aflønning består af god fast løn, bonus, firmabil, pension, sundhedssikring m.m.

Søg stillingen her.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Christian Bonde

Partner hos KAR+CO

Telefon +45 4027 5900.

Tags b2b salgskonsulent industri job salg


Flere nyheder
15 november 2018

Vi tæller lageret hos GPA

Fredag 23. november 2018 holder vi lagerstatus - I den forbindelse sender vi kun varer fra vores lager i Sverige. Læs mere


6 november 2018

★★ ud af ★★★ stjerner

Vores High-Purity rørsystem fik en flot bedømmelse, da FoodTech Product News satte fokus på årets produktnyheder. Læs mere


6 november 2018

Fordelene er mange med High-Purity

Syrefaste rørsystemer har i årtier været anvendt til High-Purity applikationer, men i de senere år anvendes plastrørsystemer oftere i både levnedsmiddel- og life-science industrien. Læs mere


2 oktober 2018

Mød os på Danske Vandværkers messe i Fredericia

Fredag 5. oktober kan du finde os på Danske Vandværkers messe på Messe C i Fredericia. Læs mere