Telefon: +45 4386 0300

Plastrørssystem til Rockwools nye laboratoriebygning

9 september 2019

Plastrørssystem til Rockwools nye laboratoriebygning

Vi har samarbejdet med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S i Vejle, for at finde det mest velegnede High Purity rørsystem til transport af laboratorievand (UPW ), hos Rockwool i Hedehusene.

Fakta

  • Budget: 40 Mio. kr.
  • Bygherre: Rockwool A/S
  • Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
  • VVS-entreprenør: Næstved VVS Entreprise ApS
  • VVS-montør: Jesper Jensen


Installationen

Grundet de høje krav der blev stillet til rørsystemets renhed og laboratorievandets kvalitet, lød vores anbefaling på et  PURAD PVDF High Purityrørsystem.

Selve rørinstallationen blev sammenføjet af Næstved VVS Entreprise ApS med ballonsvejsning, hvilket sikrer vulstfri samlinger, hvor bakteriedannelse ikke kan opbygges.

Inden projektstart, afholdte vi et certificerende svejsekursus i vulstfri svejsning, på vores hovedkontor i Glostrup.


Fordele ved PURAD PVDF High Purityrørsystem

  • Lang levetid
  • Ingen korrosion eller ru overflader
  • Lav risiko for biofilm og ingen bakteriedannelse
  • Dokumentation og certifikater iht. industriens kravspecifikationer
  • Fuldautomatisk svejseproces med fuld sporbarhed
  • Intet behov for kemisk passivering
  • Intet behov for NDT endoskopi
  • Nem inspektion af svejsningen


Vigtigt med korrekt svejseteknik

Et velfungerende rørsystem afhænger ikke kun af komponenternes produktkvalitet. Det er også vigtigt, at  komponenterne er sammenføjet med den rigtige svejsemetode.


 PURAD PVDF rørsystem kan sammenføjes med:

  • El-muffesvejsning (HPF)
  • Vulstfri svejsning (BCF)
  • Infrarød svejsning (IR)

Den mest egnede svejsemetode vælges ud fra ledningsevnen og krav til renhed i rørsystemet.


Svejsekursus

Jesper Jensen og hans kollega, begge VVS-montører fra Næstved VVS Entreprise ApS, deltog i et grundigt  undervisningsforløb i BCF-svejsning. Undervisningen består af en teoretisk gennemgang af plast materialelære og sammenføjningsmetoder, efterfulgt af en praktisk træning. Svejseprøverne godkendes herefter af akkrediteret tredjepart som derefter udsteder et certifikat.


“Man skal hele tiden være to skridt foran”

Svejsemaskinen kørte kontinuerligt i tre måneder under projektet. 

Den er fantastisk at arbejde med”, fortæller Jesper Jensen fra Næstved VVS Entreprise ApS. 

BCF-svejsning kræver overblik og god planlægning,da rørsystemet præfabrikeres i sektioner.

 “Vi skulle gennemtænke processen og hele tiden være to skridt foran, for at være på forkant med arbejdsflowet”.

Nogle af de længste præfabrikerede sektioner var 12 meter lange, og med forskellige typer af fittings. Disse skulle efterfølgende monteres underudfordrende vilkår, da alt bygges meget kompakt. Det betød, at Jesper og hans kollega undervejs i forløbet, måtte gennemtænke hver en detalje. 

Det har været interessant at arbejde med, og spændende at lære noget nyt”.

Samarbejdet

Der var ikke noget der svigtede - alt var let og håndterbart. Vi fik enten sendt produkterne direkte, og ellers kunne vi hurtig komme ind og hente, hvis vi manglede noget”.

Vi har igennem hele forløbet været tilfredse med samarbejdet med GPA - det har kørt lige efter bogen”. Afslutter Jesper Jensen, VVS-montør fra Næstved VVS Entreprise ApS

Billede tv: Jesper Jensen


Virksomhedsinformation

Næstved VVS Entreprise ApS er en VVS-virksomhed med knap 50 års erfaring og ca. 30 dygtige medarbejdere. Næstved VVS Entreprise ApS løser både store og små opgaver i private hjem og på større byggerier. Der lægges  vægt på kvalitet og solidt håndværk, og der benyttes derfor udelukkende anerkendte og gennemtestede produkter. Næstved VVS Entreprise ApS fælles mål er, at levere topprofessionelle VVS-løsninger til alle deres kunder.

Læs mere om Næstved VVS Entreprise ApS her

Tags upw high purity laboratorievand rockwool plastrørssystem rørsystem laboratorie vvs case


Flere nyheder
16 september 2019

HI messen 2019 - Find os på stand M9788

Vi står klar på messen og deler gode råd omkring korrekt materialevalg og svejsemetode, inden for Life Science og levnedsmiddelindustrien. Hent din fribillet her... Læs mere


9 september 2019

Plastrørssystem til Rockwools nye laboratoriebygning

GPA Flowsystem A/S har samarbejdet med Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S i Vejle, for at finde det mest velegnede High Purity rørsystem til transport af laboratorievand (UPW), hos Rockwool i Hedehusene. Læs mere


29 august 2019

Produktnyheder fra Saunders®

Saunders® lancerer en helt ny type membran som erstatter den gamle. I samme momang skifter Type 300 Butyl navn til... Læs mere


25 juni 2019

Sommerferie

Vi holder åbent som normalt hen over sommeren... Læs mere