Telefon: +45 4386 0300

Nyt job som Teknisk Key Account Manager

15 maj 2020

Nyt job som Teknisk Key Account Manager

Teknisk Key Account Manager

Life Science og levnedsmiddelindustrien – Glostrup eller Aarhus

Har du en teknisk baggrund og brænder du for teknisk salg og rådgivning? 

Besidder du evnen til at se tekniske muligheder og kan du vejlede rådgivende ingeniører og tekniske afdelinger hos nogle af Danmarks mest professionelle kunder indenfor industrien? 

Så har du lige nu en unik mulighed for at blive en del af GPA Flowsystem, som er blandt Skandinaviens førende leverandører af komplette rørsystemer og tilhørende komponenter til Life Science og levnedsmiddelindustrien.

Om stillingen

Som GPA Flowsystems nye Tekniske Key Account Manager får du det selvstændige ansvar for et marked med et stort vækstpotentiale. Du får ansvaret for markedsbearbejdning og salg til både nye og eksisterende kunder indenfor Life Science, kemisk industri og levnedsmiddelindustrien. Du skal være samarbejdspartner for kunderne og i stand til at formidle løsninger og teknisk sparring på et højt teknisk niveau på projekter i planlægningsfasen. Derudover bliver du en del af en kundefokuseret organisation, du repræsenterer nogle af Europas førende producenter og får samtidigt medindflydelse på virksomhedens fremtidige strategi og indsatsområder.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

- Opsøgende salg og relationsopbygning med nye kunder
- Udvikling af eksisterende kunder
- Planlægning af både korte- og langsigtede strategier og salgsaktiviteter
- Samarbejde med nogle af Europas førende leverandører
-Dokumentation af indsatser, planer og løbende opfølgning
- Teknisk rådgivning, idé- og løsningsgenerering i tæt samarbejde med kunden, rådgivende ingeniører og GPA Flowsystems tekniske afdeling

Du vil referere til direktøren og indgå i et salgsteam bestående af 3 eksterne konsulenter og 4 interne sælgere og teknikere.

Faglige kompetencer

Som den rette kandidat har du en teknisk uddannelse og er tiltrukket af muligheden for at være teknisk sparringspartner ved professionelle kunder, der værdsætter kvalitetsprodukter. Du har minimum 5 års teknisk erfaring og har forståelse for eller erfaring med procesanlæg og rørsystemer inklusiv ventiler og instrumentering, gerne fra kemisk-, farmaceutisk eller levnedsmiddelindustrien.

Du har formentligt allerede erfaring med salg og kundekontakt eller også sidder du i en teknisk position, hvor du er stærkt motiveret for at varetage en mere kundeorienteret rolle. Du vil få en grundig uddannelse både internt og ved leverandører rundt om i Europa, hvorfor de vigtigste kompetencer er forståelse for rørsystemer og procesanlæg.

Personlige kompetencer 

Din personlighed spiller en afgørende rolle og for at opnå succes i jobbet. Du skal være en hunter-profil, der samtidig tiltrækkes af struktur i dit daglige arbejde. Du er selvmotiverende, tager ansvar for at planlægge din egen arbejdsdag og har en udadvendt personlighed, hvor du besidder en naturlig glæde ved at være ude ved kunderne.
Derudover bør du kunne spejle dig i følgende personlige kompetencer:

- Resultatorienteret med et kommercielt mindset
- Relations- og tillidsskabende og overholder indgåede aftaler
- Struktureret og vedholdende i din arbejdsform
- Gode kommunikationsevner

Du tilbydes 


GPA Flowsystem A/S er blandt Skandinaviens førende leverandører af komplette rørsystemer og tilhørende komponenter til Life Science, kemisk industri og levnedsmiddelindustrien. Du bliver en del af en solid og tryg virksomhed, hvor tillid og respekt er i højsædet. Der arbejdes med langsigtede mål og der lægges vægt på åbenhed og 'frihed under ansvar'. Du vil opleve trygheden fra den store virksomhed med den lille virksomheds fleksibilitet og mulighed for selv at påvirke din hverdag.

Du får en grundig introduktion, løbende kurser, deltagelse på messer, et stærkt bagland af dygtige kollegaer og en konkurrencedygtig produktportefølje fra førende europæiske producenter. Målet er, at du bliver en efterspurgt applikationsspecialist inden for fremtidens materialer i plast.

Aflønning består af god fast løn, bonus, firmabil, pension, sundhedssikring mm.

Lyder stillingen som noget for dig? 


Kan du se dig selv i denne spændende stilling, så glæder vi os til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt. Vi gør venligst opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende, så søg hellere før end siden!

Venligst bemærk, at vi af hensyn til GDPR udelukkende modtager ansøgninger/CV’er via linket her.

Tags job keyaccountmanager gpa salg lifescience levnedsmiddelindustrien


Flere nyheder
4 august 2020

Skræddersyede svejsekurser i plast

På vores hovedkontor i Glostrup holder vi jævnligt certificerende og virksomhedstilpassede kurser og workshops, hvor du... Læs mere


15 maj 2020

Nyt job som Teknisk Key Account Manager

Vi søger en ny kollega i Glostrup eller Aarhus til Life Science og levnedsmiddelindustrien... Læs mere


15 maj 2020

Nyt job som Teknisk Key Account Manager

Vi søger en ny kollega i Glostrup eller Aarhus til Life Science og levnedsmiddelindustrien... Læs mere


31 marts 2020

DK-VAND certificering

Vores PE100-RC rørsystemer er blevet DK-VAND certificeret, det betyder at der nu er dokumentation for, at produkterne... Læs mere