Telefon: +45 4386 0300

SuperCOOL


GPA tilbyder et komplet sortiment af præisolerede rørsystemer, der tilbyder en optimal isolering kombineret med en hurtig og effektiv installation. Den totale installationstid reduceres væsentligt med præisolering og i kombination med de store energibesparelser på driften af systemet, er investeringen hurtigt tjent hjem. Systemet kan naturligvis anvendes både under og over jorden. Applikationen bestemmer medierøret og systemet kan således anvendes til såvel køle- som procesapplikationer.

Kontakt GPA for en beregning af tilbagebetalingstiden for præisolerede systemet - vi tror du bliver positivt overrasket.

SuperCOOL er et præisoleret rørsystem, der er konstrueret med tanke på lavere installations- og driftsomkostninger. Systemet består af præisolerede superFLO rør og Thermo-Click, der er en efffektiv og hurtig løsning til isolering af fittings og komponenter.

Præisoleret superFlo

SuperCOOL leveres i længder á 5 m i dimensioner fra d20-315 (medierør) og har friender på 150 mm for at forenkle limprocessen. Isoleringen er i PUR skum, der er indkapslet i en PE kappe.

Innovativ løsning til afisolering

Når røret er afkortet til den ønskede længde, kan man enkelt afisolere røret. Isoleringen fjernes og tilbage har man en ren rørende, der er klar til limning.

Thermo-Click

Thermo-Click er et patenteret system, der tilbyder en hurtig og enkel løsning til isolering af fittings og komponenter. 2 halvparter trykkes sammen omkring fittingen og danner en tæt isolering. Det er effektivt og enkelt og der kræves ingen brug af åben ild. Isoleringsskålene er designede til at passe til de præisolerede rør, og derfor får man en færdig og flot løsning.

  • Lavere installationsomkostninger

  • Enkelt at montere

  • Ingen brug af åben ild

  • Professionel og flot installation

  • Optimal isolering

Easy-Strip

Den enkle løsning til afisolering af præisolerede plastrør hedder Easy-Strip. Systemet tilbyder en hurtig, enkel og økonomisk montage af præisolerede systemer. Til forskel fra andre systemer, kræves der ikke nogen form for specialværktøj. Når man vil afkorte et rør, afmærker man røret og skærer en slids i isoleringen. Derefter kan man enkelt slå isoleringen af med en hammer og afkorte medierøret til den ønskede længde. Det præisolerede rør er opbygget med medierør, folie viklet omkring plasten, derefter høj isolerende PUR skum, der til sidst er indkapslet i et UV- og vejrbestandigt PE kapperør.