Rørledninger og betonbeskyttelse til vandreservoirer

Et vandreservoir er et samfundskritisk anlæg, hvilket stiller store krav til såvel sikkerhed som kvalitet, uanset om det gælder renovering eller nybyggeri. Vi har et komplet system af produkter til håndtering af drikkevand og en unik betonbeskyttelse, som sikrer vandkvaliteten, samtidig med at det øger både levetiden og driftssikkerheden markant.

Unik betonbeskyttelse til vandreservoirer

Det er ikke usædvanligt, at der opstår problemer med betonen i et vandreservoir. Efterhånden som årene går, rammes overfladerne af korrosiv nedbrydning og mekanisk slitage, hvilket i det lange løb risikerer at påvirke vandkvaliteten. Det fører også til høje reparationsomkostninger, lange driftsafbrydelser og en kortere levetid på anlægget. En effektiv måde at beskytte betonen på er at montere en såkaldt betonbeskyttelsesliner. Den kan enten støbes ind i forbindelse med opførelse af vandreservoiret eller eftermonteres ved renovering. Vi har mange års erfaring med denne type produkter og applikationer, vi kan tilbyde betonbeskyttelseslinere til såvel indstøbning som eftermontering. Linerne er fremstillet af blå PE80 og er godkendt til drikkevand.

Linere til både indstøbning og eftermontering

Vores betonbeskyttelsesliner til indstøbning i drikkevandsreservoirer hedder Hydro+. Den unikke konstruktion med 420 forankringspunkter/m² på bagsiden gør materialet ekstremt modstandsdygtigt over for udtrækningskræfter, og det kan klare op til 82 ton/m². Lineren indsættes i armeringen før støbning ved hjælp af elektrisk ledende PE100 tearoff-profiler og fastbindes i henhold til vores anbefalinger. HYDROCLICK er vores betonbeskyttelsesliner til eftermontering. Her monteres de elektrisk ledende PE100 skinner i den eksisterende konstruktion, og derefter klikkes lineren fast. Både Hydro+ og HYDROCLICK tåler klorering op til 3 ppm og kan let rengøres ved højtryksspuling. Efter montering udføres en første gnisttest før svejsning, derefter ekstrudersvejses og gnisttestes alle samlinger for at garantere, at tanken er tæt. Vi anbefaler altid, at svejserne er uddannet iht. EWF-581/EN13067 og har et gyldigt certifikat. Om nødvendigt kan vi naturligvis tilbyde et certificerende kursus i tråd- og ekstrudersvejsning.

Komplet system med rør og indstøbningsdele

Foruden betonbeskyttelseslinere har vi et komplet udvalg af både standard- og specialprodukter til håndtering af vandet indefra og ud til vandreservoiret, f.eks. PE100-RC rør, rørbærer, rørophæng og rørgennemføringer, men også forskellige indstøbningsdele såsom indstøbningsmuffer og indstøbningsflanger. Vi kan endvidere levere Link-seal koblinger til syrefaste og PVC-rør. Vi anbefaler dog PE100-RC rør, eftersom disse er godkendt til drikkevand (DK-VAND) og effektivt kan svejses sammen med betonbeskyttelseslineren, eftersom det er samme type materiale.

Spørg en ekspert

Med vores brede udvalg af komponenter, installationsmaterialer og lang erfaring er vi en komplet leverandør, der kan imødekomme dine behov for både rådgivning og hurtig service.
  • Bent Mårtensson
  • Produktchef betonlinere & industri
  • Salgskonsulenter, Salgskonsulenter
  • E-mail: bm@gpa.dk
  • Tlf. +45 22 24 78 03