Avancerede flangekapslinger som sikrer processer i raffinaderiet

Vi tilbyder et bredt udvalg af flangebeskyttelse, som øger sikkerheden både for raffinaderiets personale og udstyr. Vi kan endvidere tilbyde rør og fittings til de kemiske processer, eksempelvis procesafløb og rensningsanlæg. For selv om rustfrit stål mange gange føles som standarden på et raffinaderi, findes der en hel del applikationer, hvor plast både har bedre egenskaber og længere levetid. Som specialister med mange års erfaring hjælper vi dig gerne med at finde løsninger til sikring af optimalt flow. 

Flangebeskyttelse øger sikkerheden på raffinaderiet

I mange af processerne på et raffinaderi forekommer der aggressive medier, hvilket indebærer risici for såvel materielle skader som personskader. Blandt andet kan der opstå lækager i flangesamlinger eller ventiler. Her kan en flangebeskyttelse gøre det muligt at opdage lækagen i en tidlig fase, før en skade har kunnet nå at opstå. Hos GPA har vi en række forskellige varianter af flangebeskyttelse fremstillet af plast, metal eller af teknisk tekstil. Bandagen monteres enkelt over eksempelvis en flangesamling og lukker kemikalierne inde ved en eventuel lækage. På ydersiden sidder der endvidere en pH-indikator, som straks signalerer en eventuelt opstået lækage. Alle vores flangebeskyttelser er UV-stabile og kan monteres både indendørs og udendørs.

Bredt udvalg til procesafløb og rensningsanlæg 

Selv om rustfrit stål er det dominerende materiale på et raffinaderi og nogle gange er blevet noget af en standard, findes der adskillige installationer, hvor eksempelvis teflonlinede rør har mindst lige så god korrosionsbestandighed. Hos GPA har vi gennem mange år arbejdet med at udvikle løsninger til kemikalieintensive procesindustrier og har lang erfaring med plastmaterialer og deres egenskaber. Vi leverer for eksempel rør og fittings til procesafløb, som skal kunne håndtere en kombination af korrosive medier på vej mod rensningsanlægget. Vi har også systemløsninger til raffinaderiets rensningsanlæg, inklusive dobbeltrør for øget sikkerhed, ventiler i forskellige plastmaterialer, højtrykskoblinger, slanger i små dimensioner og gitterriste i glasfiber til korrosive miljøer. 

SPØRG EN EKSPERT

Vi tilbyder et bredt udvalg af flangebeskyttelse, som øger sikkerheden både for raffinaderiets personale og udstyr. Vi kan endvidere tilbyde rør og fittings til de kemiske processer, eksempelvis procesafløb og rensningsanlæg.