10.000 besøgende lagde vejen forbi
GPA samlede branchen til live værksted på årets største VVS-messe
Over 10.000 besøgende lagde vejen forbi VVS’24 i Odense, hvor GPA bød velkommen til et unikt live værksted. Her kunne montører, rådgivere og beslutningstagere selv opleve vores plastventiler, rør og fittings i praksis – og mærke kvaliteten med egne hænder.
Branchemøde med hænderne på materialet
Den 21.–23. maj blev Odense Kongrescenter omdannet til et mekka for hele VVS-branchen – med deltagere fra hele Danmark, Færøerne og Grønland. Hos GPA var vi stolte af at være en del af messen, hvor vores stand blev centrum for et aktivt værksted med fokus på funktion, materialevalg og montage.
”Vores produkter skal mærkes – ikke bare ses.”
Mange af vores komponenter arbejder bag kulisserne i installationerne og er sjældent synlige for slutbrugeren. Men for fagfolk, som skal vælge de rette rør og ventiler, er det afgørende at kunne se, teste og vurdere produkterne fysisk. Derfor prioriterede vi et hands-on setup, hvor de besøgende kunne skrue, samle og få teknisk sparring direkte på standen.
Højdepunkter fra messen



Fik du set det du ville?
eller havde du ikke mulighed for at lægge vejen forbi messen?
Du kan nå det endnu, for alle de udstillede produkter fra messen kan opleves i vores flotte showroom og butik på Paul Bergsøes vej 8, 2600 Glostrup, lige ved afkørsel 24. Her kan du se endnu fler produkter, få en snak med os, om installationer og projekter. Kig forbi eller book dit besøg ved at kontakte Intern Salg, eller ved at skrive til os.





